Faglige nøgleord: Fusionsenergi, grøn energi, kraftværker, klima, klimakrise, teoretisk fysik, fysik, STEM uddannelsen, STEM karriere
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
Min præsentation vil omhandle Fusionsenergi som felt, beskrevet i et populærvidenskabeligt kontekst, specifikt hvad PhD forskning går ud på og min "karriere"/vej til en PhD i fysik. Præsentationen vil tage udgangspunkt i powerpoint slides med fokus på illustrationer og animationer, men også fysisk involvere genstande og spørgsmål til publikum, potentielt også inkludere en quiz/Kahoot.
Mit forskningsfelt er Fusionsenergi og Plasmafysik, nogle gange refereret til som den hellige gral indenfor energi da man kan opnå en uudtømmelig, sikker og ren energiform der ikke udleder drivhusgasser. Fusionsenergi er den energiform der driver stjernerne i universet og man har siden 1950'erne forsøgt at genskabe denne process her på Jorden. Når fusionsenergi bliver realiseret vil de blive bygget som kraftværker, der fungerer uden indflydelse af vind og vejrforhold og nemt indgå i den nuværende energinet struktur. Når fusionsenergi bliver en net-energi-producerende teknologi vil den formentlig tage en betydelig andel af fremtidens globale energiproduktion og indgå sammen med vind-, sol-, hydro- og fissionsenergi. Det samfundsmæssige relevans er derfor på sigt meget stor.
Fusionsenergi opstår når atomerne bliver bragt så tæt sammen at kernerne smelter sammen (fusionerer) og i processen frigiver enorme mængder energi. For at få atomer til at fusionerer skal man varme en gas op til 150 mio grader Celsius, en absurd varm gas. Ved så høj en temperatur løsriver de negativt ladede elektronerne sig fra den positivt ladede kerne i atomerne og man har en ioniseret gas der kaldes et plasma. At opnå de her temperaturer kræver en kraftfuld opvarmningsmetode, hvilket for eksempel gøres v.h.a. mikrobølger man sender ind i reaktoren.
Min forskning handler om at lave teoretiske modeller of forudsigelser for hvordan de her kraftfulde microbølger intergerer med gassen/plasmaet. Imens mikrobølgerne er ved at nå hen til der hvor de skal kan de nemlig tabe energi til ikke-lineære processer, hvilket er hvad vi forsker i at kvantificere. Min forskning bruges særligt af de engelske reaktorer der i høj grad satser på at opvarme ved brug af mikrobølger. Jeg vil også gennemgå hvad der foregår på global plan indenfor fusionsenergi, samt udlægge kapløbet der er i mellem de forskellige lande og strategien de bruger for at komme først i mål.