Faglige nøgleord: Fysik, power-to-X, elektrokemi, overfladefysik
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
Jeg forsker i elektrokatalyse. Jeg undersøger metal baserede materialer, der kan katalysere en elektrokemisk reaktion. Da reaktionen foregår på overfladen af metallet, er det vigtigt at kunne måle og beskrive hvordan overfladen ser ud. Jeg vil snakke om teknikker indenfor overfladefysik, som jeg anvender i laboratoriet. Jeg vil også komme med nogle eksempler på elektrokemiske reaktioner.
Elektrokatalyse er centralt i Power-to-X teknologien. Her kan overskydende energi fra vedvarende energikilder omdannes via kemisk reaktion. På den måde lagres energi i et kemikalie, X, som for eksempel kunne være hydrogen. En katalysator hjælper reaktionen. Power-to-X teknologien kan bidrage med at gøre os uafhængige af fossile brændsler i de sektorer, der ikke direkte kan elektrificeres, fx tung transport som fly.
Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab og har selv gået på STX på fysik/matematik linje. Herefter studerede jeg på DTU fysik og nanoteknologi, og nu laver jeg PhD projekt på DTU fysik også.