Faglige nøgleord: Tværfaglighed (Interdisciplinarity), Samarbejde, Innovation, Uddannelsesforskning, Pædagogik
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
Vi kender det alle sammen: samarbejde er svært. På den ene eller anden måde, ender man altid i en gruppe med nogen, som enten gør tingene forkert, som ikke laver noget eller som forsøger at diktere hele processen, både ift. hvad der skal laves og hvordan det skal laves. Den slags oplevelser gør os ofte mere tøvende overfor at arbejde i grupper - og forskning har vist, at særligt tværfagligt samarbejde er udfordrende, fordi vi er meget forskellige og det kræver derfor ekstraordinært gode samarbejdsevner for at vi kan mødes på tværs af vores forskelligheder.
Selvom det er svært at samarbejde, så er det stadig enormt vigtigt at vi gør det. Den tid vi lever i er præget af komplekse, globale problemer (fx klimaforandringer, social ulighed og pandemier) som ikke kan løses ved brug af kun én faglighed - det kræver dygtige folk fra mange fagligheder, som sammen kan udvikle innovative og holistiske løsninger på disse problemer.
Mit forskningsprojekt handler om hvordan vi kan lære at samarbejde på tværs af forskelligheder når vi er i teams med en meget høj grad af diversitet, nemlig tværfaglige teams. Jeg kortlægger hvordan samarbejde foregår i tværfaglige teams i praksis - Hvordan bliver man enige? Hvem får lov til at bestemme? Hvorfor opstår konflikter? - for at finde de sociale mekanismer som udspiller sig og er med til at gøre et samarbejde konstruktivt eller destruktivt. Ved at forstå disse mekanismer bedre er håbet at vi kan komme de destruktive dynamikker i forkøbet og dermed skabe bedre, mere konstruktive samarbejder.
Min vej fra gymnasiet til at blive PhD studerende var langt fra lige ud ad landevejen - jeg har altid vist jeg var lidt nørdet, men det tog flere år før jeg opdagede at jeg gerne ville prøve kræfter med forskningsverdenen: Fra jeg startede på STX på en naturvidenskabelig linje (selvom jeg er samfundsvidenskabelig)... til jeg ikke kom ind på min drømmeuddannelse (faktisk blev jeg optaget på min 5. prioritet)... til jeg fik kælenavnet "Ordbogen" på min kandidatuddannelse (fordi jeg fandt min niche, som jeg har et talent for)... til jeg præsenterede mit kandidatspeciale på en uddannelseskonference (og mødte en lektor, som senere 'headhuntede' mig til en forskningsstilling). Vejen har været lang og snørklet, så jeg er bestemt ikke et billede på, at hvis man beslutter sig for noget, så opnår man det. Jeg er derimod et billede på, at hvis man lytter til sig selv og træffer beslutninger med ro i maven, så ender man med at lave noget spændende (også selvom man ikke har en klar plan).