Faglige nøgleord: Byggeri, genbrug, beton
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
I denne lektion vil eleverne få en introduktion til udviklingen af vores byggede miljø igennem de sidste 100 år og komme med ind i diskussionen af, hvordan byggeriet skal foregå de næste 100 år. Vi vil komme ind på temaer som byggeskik, bygningstyper, brug af materialer og byggeriets klimapåvirkning og samtidsproblemer. Herefter vil vi snakke om genbrug af betonelementer, hvor eleverne vil blive introduceret for hvilke problemstillinger og forskning der lige nu foregår på området.
I løbet af lektionen vil der både være quizzer og en interaktiv genbrugsøvelse med rekvisitter.