Faglige nøgleord: Energi, Solceller, Fysik, Ellære, Faststoffysik
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
Jeg forsker i tandem (sandwich) solceller. Specifikt arbejder jeg med selen, som er et materiale med højt båndgab. Ideen er at optimere selen solceller og sætte dem sammen med traditionelle silicium solceller. Jeg kommer til at snakke om sol celler generelt og kæde det sammen med tandem celler og min forskning. Jeg har forskellige spørgsmål, opgaver og eksperimenter som de studerende kan prøve kræfter med.
I forhold til bæredygtighed arbejder mit projekt på grøn energi som kan hjælpe med at reducere CO2 udledning fra fossil-baserede energi kilder. Jeg snakker også om pladsforbrug og effekt per areal, da det kan hjælpe med at integrere solceller andre steder end blot en "solcelle mark".
Min vej til min PhD stilling er opstillet her:
Gymnasie - HTX Fysik/Matematik
Sabbatår - Værnepligt, Interrail
Universitet - Fysik og Nanoteknologi
Udveksling - 1/2 år i Singapore
PhD i fysik - DTU Fysik, SurfCat afdelingen
Jeg har altid været interesset i solceller og grøn energi. Både mit bachelor og kandidat speciale handlede også om selen solceller.