Faglige nøgleord: Topologioptimering, 3D printning, Kompositmaterialer, Optimering, Differentialregning, Statik, Styrkelære, Finite Element Metoder
Oplæg tilgængeligt på: Dansk og engelsk
Jeg arbejder med topologioptimering og 3D printning af fiberkompositter. Topologioptimering er et felt der beskræftiger sig med at finde den optimale materialefordeling til et givent problem - det mest almindelige eksempel er at finde den stivest mulige struktur med en begrænset mængde materiale. Det kan bl.a. bruges til at designe letvægtskomponenter eller til at spare mængden af dyre materialer der indgår i fremstillingen af komponenten.
Ved at bruge et fiberforstærket materiale kan vi opnå endnu større styrke, men vi kan også ændre materialets evne til at lede varme og elektricitet - noget der potentielt kan bruges til at designe smarte baser til månen eller mars.
De strukturer algoritmerne når frem til at ofte komplekse, og svære at fremstille. Derfor bliver de ofte 3D printet. Ved at forstå 3D print processen gennem avancerede simuleringer, kan vi styre hvordan fibrene vender inde i materialet, og derved også styre hvordan de påvirker materialets egenskaber.
Præsentationen henvender sig især til elever på der læser på en linje med matematik og/eller fysik i fokus. Differentialregning er en forudsætning, og præsentationen kan med fordel gives under forløb om optimering, statik, materialeegenskaber eller til elever der har valgfaget Statik og Styrkelære C.